VI SØGER EN SALGSASSISTENT TIL BILTEMA THISTED - MED MULIGHED FOR OMRÅDEANSVAR
Hos os bliver du en del af en dynamisk og alsidig arbejdsplads i en virksomhed i vækst, hvor der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vores kerneværdier – Enkelhed, Sparsommelighed, Handlekraft, Ordentlighed samt Fleksibilitet – er fundamentet for vores arbejde og vores resultater. Vi lægger stor vægt på intern udvikling og ser det som en styrke, når vores medarbejdere vokser og gør karriere internt i organisationen.
Vi søger en dedikeret salgsassistent til vores varehus i Thisted. Stillingen er en fuldtids stilling på 37 timer. Som salgsassistent får du mulighed for at guide kunderne gennem vores unikke varesortiment og sikre, at de får den bedst mulige oplevelse. Dette gør du i samarbejde med dine gode og kompetente kollegaer. Tilsammen udgør I et topmotiveret dream-team, der er klar til at yde Danmarks bedste kundeservice.
MULIGHED FOR AT BLIVE OMRÅDEANSVARLIG
Hvis du har interessen og de nødvendige kompetencer, kan du på sigt få ansvaret for din egen afdeling i varehuset – for eksempel Bil & Bilpleje, Byg & Værktøj eller Hjem & Fritid. Du fungerer som en forlænget arm af varehusets ledelsesteam og spiller en nøglerolle i den daglige drift. Det bliver dit ansvar at sikre, at afdelingen altid fremstår fyldt op, indbydende og klar til salg.
Du skaber inspirerende sæsonopstillinger, bidrager med idéer til kampagner og udstillinger samt arbejder aktivt med mersalg. Tydelig og korrekt skiltning, nøjagtig prissætning og en velorganiseret butiksindretning er en naturlig del af din hverdag – da orden og struktur er en grundlæggende værdi hos os. Derudover har du ansvar for lagerstatus og gennemfører regelmæssige optællinger.
En væsentlig del af din funktion er at engagere og motivere dine kolleger. Du deler din viden om produkterne, vejleder teamet i det daglige arbejde og sikrer, at kunderne altid møder en høj serviceoplevelse. Du er en holdspiller, der sætter pris på tæt samarbejde med andre afdelingsansvarlige og aktivt bidrager til erfaringsudveksling og løbende forbedringer.
DU FÅR:
- Udviklingsmuligheder og chance for at tage ansvar
- Tillid til dine evner – vi støtter dig hele vejen
- Frihed til at bruge og styrke dine salgs- og kommunikationsevner
- Et stærkt fællesskab med dygtige og hjælpsomme kollegaer
- Mulighed for at sætte dine kunder i fokus og sikre at de får den bedste købsoplevelse i Danmark
VI FORESTILLER OS, AT DU:
- Har erfaringer fra detailbranchen
- Brænder for at skabe gode kundeoplevelser
- Møder andre med godt humør og positiv energi
- Arbejder struktureret og bidrager til et salgsklart varehus
- Er analytisk, tager ansvar og hjælper til, hvor der er behov
- Trives i samarbejde og motiveres af fælles mål
- Har (eller er villig til at tage) truckkort – vi tilbyder oplæring
DERFOR SKAL DU VÆLGE BILTEMA:
Hos Biltema bliver du en del af en stærk og voksende virksomhed med solid økonomi. Vi giver dig frihed og ansvar til at gøre en forskel – og mulighed for at udleve din passion for detail. Du får en grundig introduktion og bliver klædt godt på med viden om vores værdier, produkter og måden, vi arbejder på.
ER DU INTERESSERET – OG HAR DU SPØRGSMÅL?
Så er du meget velkommen til at kontakte varehuschef Michael Navndrup via manager.thisted@biltema.com
Vi afholder løbende samtaler og stillingen bliver besat så snart vi finder den rette kandidat. Send din ansøgning bilagt relevante papirer, CV og referencer senest søndag 15. juni 2025.
Stillingen er med opstart hurtigst muligt.
Vi glæder os meget til at læse din ansøgning.
BILTEMA
HELE FAMILIENS VAREHUS
Uglevej 6
7700 Thisted
På få år er Biltema-navnet slået fast i Danmark som et anerkendt varemærke, hvilket kan aflæses i den solide fremgang, vi oplever i disse år. I Danmark er der lige nu 19 Biltema varehuse og flere er på vej - i norden er der mere end 160 varehuse. Biltemas koncept bygger på at tilbyde et bredt varesortiment for både familier og professionelle kunder til faste lave priser.
Se mere på www.biltema.dk.
- Afdeling
- Thisted
Vil du arbejde hos en international virksomhed, der ekspanderer?
Vi er derfor på udkig efter dynamiske mennesker med forskellig baggrund, der kan hjælpe os til at gøre Biltema til hele familiens foretrukne varehus.
Send meget gerne en uopfordret ansøgning, ved at klikke på "Connect" i toppen af siden.
Herunder finder du alle nye og ledige stillinger hos Biltema:
VI SØGER EN SALGSASSISTENT TIL BILTEMA THISTED - MED MULIGHED FOR OMRÅDEANSVAR
Indlæser ansøgningsskema