VI SØGER EN SALGSASSISTENT TIL BILTEMA KALUNDBORG - MED MULIGHED FOR KASSE-, KUNDESERVICE- & CAFÉANSVAR
Hos os bliver du en del af en dynamisk og alsidig arbejdsplads i en virksomhed i vækst, hvor der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vores kerneværdier – Enkelhed, Sparsommelighed, Handlekraft, Ordentlighed samt Fleksibilitet – er fundamentet for vores arbejde og vores resultater. Vi lægger stor vægt på intern udvikling og ser det som en styrke, når vores medarbejdere vokser og gør karriere internt i organisationen.
Vi søger en dedikeret salgsassistent til vores varehus i Kalundborg. Stillingen er en fuldtids stilling på 37 timer. Som salgsassistent får du mulighed for at guide kunderne gennem vores unikke varesortiment og sikre, at de får den bedst mulige oplevelse. Dette gør du i samarbejde med dine gode og kompetente kollegaer. Tilsammen udgør I et topmotiveret dream-team, der er klar til at yde Danmarks bedste kundeservice.
MULIGHED FOR AT BLIVE ANSVARLIG FOR KASSE-, KUNDESERVICE- & CAFÉ
Som ansvarlig for Kasse, Kundeservice og Café får du en vigtig rolle i den daglige drift og har ansvar for både personale og kundeoplevelsen i disse områder.
Du planlægger bemandingen, følger op på resultater og er til stede i afdelingerne for at støtte og motivere medarbejderne. Sammen med teamet sikrer du, at alle kunder får en god og professionel service.
Du sørger også for, at medarbejderne er godt klædt på til opgaven og har styr på rutiner inden for kundeservice, reklamationer og kontanthåndtering.
I Caféen har du ansvar for, at vi lever op til kravene om fødevarehygiejne.
For at kunne trives og lykkes i denne rolle skal du være en tydelig rollemodel, der går foran med et godt eksempel.
Ud over de opgaver, der er specifikke for stillingen, vil du også arbejde sammen med dine kolleger i den daglige drift af varehuset. Sammen sørger I for, at varehuset altid er klar til salg, og at alle kunder får den bedst mulige service.
Som ansvarlig for Kasse, Kundeservice og Café indgår du i varehusets ledelsesgruppe og rapporterer til Varehuschefen.
DU FÅR:
Udviklingsmuligheder og chance for at tage ansvar
Tillid til dine evner – vi støtter dig hele vejen
Frihed til at bruge og styrke dine salgs- og kommunikationsevner
Et stærkt fællesskab med dygtige og hjælpsomme kollegaer
Mulighed for at sætte dine kunder i fokus og sikre at de får den bedste købsoplevelse i Danmark
VI FORESTILLER OS, AT DU:
Har erfaringer fra detailbranchen
Har erfaringer med kundeservice, kassearbejde og reklamationshåndtering
Brænder for at skabe gode kundeoplevelser
Møder andre med godt humør og positiv energi
Arbejder struktureret og bidrager til et salgsklart varehus
Er analytisk, tager ansvar og hjælper til, hvor der er behov
Trives i samarbejde og motiveres af fælles mål
Har (eller er villig til at tage) truckkort – vi tilbyder oplæring
DERFOR SKAL DU VÆLGE BILTEMA:
Hos Biltema bliver du en del af en stærk og voksende virksomhed med solid økonomi. Vi giver dig frihed og ansvar til at gøre en forskel – og mulighed for at udleve din passion for detail. Du får en grundig introduktion og bliver klædt godt på med viden om vores værdier, produkter og måden, vi arbejder på.
ER DU INTERESSERET – OG HAR DU SPØRGSMÅL?
Så er du meget velkommen til at kontakte varehuschef Sabrina Nielsen via manager.kalundborg@biltema.com
Vi afholder løbende samtaler og stillingen bliver besat så snart vi finder den rette kandidat. Send din ansøgning bilagt relevante papirer, CV og referencer senest søndag 12. april 2026.
Stillingen er med opstart 1. maj 2026 eller hurtigst muligt.
Vi glæder os meget til at læse din ansøgning.
BILTEMA
HELE FAMILIENS VAREHUS
Stejlhøj 33
4400 Kalundborg
På få år er Biltema-navnet slået fast i Danmark som et anerkendt varemærke, hvilket kan aflæses i den solide fremgang, vi oplever i disse år. I Danmark er der lige nu 19 Biltema varehuse og flere er på vej - i norden er der mere end 170 varehuse. Biltemas koncept bygger på at tilbyde et bredt varesortiment for både familier og professionelle kunder til faste lave priser.
Se mere på www.biltema.dk.
- Afdeling
- Kalundborg
Vil du arbejde hos en international virksomhed, der ekspanderer?
Vi er derfor på udkig efter dynamiske mennesker med forskellig baggrund, der kan hjælpe os til at gøre Biltema til hele familiens foretrukne varehus.
Send meget gerne en uopfordret ansøgning, ved at klikke på "Connect" i toppen af siden.
Herunder finder du alle nye og ledige stillinger hos Biltema: